Nu, lige nu.

Hvorfor der ikke bliver skrevet på den her blog, er en gåde. Jeg har lysten og næsten også tiden. 

Men hver gang et indlæg ligger klar og skal sendes, trækker jeg vejret endnu en gang og får overbevist mig selv om, at indlægget ikke er nødvendig. 

Nogen gange tænker jeg, at der må en forklaring til. En forklaring og fortælling om alt det der er sket siden sidst. Men hvorfor egentlig det? Så pyt, blev der sagt nu starter jeg her i det nu, som er lige nu. 

Jeg er i en zone, hvor alt omkring mig skifter. Jeg elsker når der sker noget, men samtidig bliver jeg så træt af alt det nye og alle de nye ting som jeg forsøger at finde fodslaw i. 

Jeg troede,  jeg kendte de folk, som jeg har været kollegere med i snart 12 år. Men ikke nikke nej om jeg gør det. Jeg har fundet nye svage OG stærke sider både ved dem og ved mig selv. Alt det fordi jeg har skiftet plads og rolle. 

Det nu, der er lige nu er grænseoverskridende og jeg forsøger ihærdigt at holde næsen oppe og fødderne på jorden. 

Det er det, som fylder lige nu. 

Jeg er dybt taknemlig for veninder der holder fast og står og griber mig, hver gang jeg falder. 

 Jeg bruger min lille bil hver dag. Den kunne godt se ud til at trænge til lidt omsorg. 

 Måske jeg skal øve lidt mere i selvforkælelse og gøre mere i de ting, som jeg ville ønske jeg gjorder. 

Der en nogen i huset, der er gode til det. 

En ny verden

"Blogverden" er meget forandret siden jeg blev fanget. Jeg brugte meget tid på at surfe rundt og læse om andres hverdag, se på flotte billeder af hjem, familie og kreative ideer. Men som tiden gik, blev der færre opdateringer på de blogs jeg næsten dagligt fulgte og jeg mistede gejsten for at følge med i hvad der skete i bloglandet. 

Tiden bag skærmen er ikke blevetmindre, tværtimod er det stadig her jeg søger inspiration og ny viden, læser nyheder osv. Mit daglige fix, som jeg er afhængig af og som tager alt for meget af min tid. 

Min egen personlige hverdag, i den virkelige verden, er blevet vendt på hovedet og byder nu på nye udfordringer som jeg elsker, men som nogen gange føles som en ordentlig mavepuster. 

Min rolle på arbejdspladsen blev ændret for et år siden. Arbejdspladsen er den samme, men på en anden og helt ny afdeling som ikke er afprøvet før. 

Jeg trives rigtig godt i det nye og elsker de nye opgaver. 

Når der er for få fridage til at restituere mister jeg overblik og tålmodighed. 

Alt for mange ting bliver gjort halvt og jeg banker mig selv i hovedet med dårlig samvittighed. Nu er jeg der igen, ved det og alligevel er der ikke en smule fornuft i hverken mine handlinger eller tanker. 

Jeg ser spindelvæv, beskidte gulve, krøllet tøj og roser der skulle beskæres. 

Vasker lidt tøj og hænger  det op, men rent tøj ligger i store bunker og venter på en kærlig hånd. 

Bilen roder og trænger til støvsugning og vask. Jeg tænker det hver gang, jeg sætter mig ind og starter. 

Nu er der to timer, så skal jeg igen være på jobbet. Hvad kan jeg nå ? Hvad er bedst at tage hånd om ? 

Suk 

Ferie nærmere sig

Natten er tættere på og jeg burde gå i seng. Har faktisk trængt til det i 2 timer og alligevel hænger jeg her. Nyder roen der er, lytter til musik der glæder. 

En teenager der fik et mindre flip over udvalget til madpakken der smørres, er gået i seng... Og madpakken blev klaret inden. 

En dag på jobbet, hvor jeg skulle finde svar, være på og samtidig være mig. 

Ingen ting nåede jeg her hjemme. Orkede kun den almindelige morgenrunde, hvor opvaskemaskinen blev fyldt og tændt. 

Resten af ugen er med mange krav og planlagte timer. På fredag går jeg hjem, ligger telefonen fra mig og trækker stikket.... Glæder mig. 

I morgen skal jeg til MUS samtale, har forberedt mig. Alligevel har jeg det som, at skulle til en uforberedt eksamen og fremlægge mit arbejde. Vældigt åndssvagt, for mine ledere er fuldt ud på linie med det jeg laver, og jeg ved jo inderst inde der ikke er noget at frygte. Kan bare ikke sætte den yderste skal til at forstå det. 

Noget helt andet. Ham her og jeg skal hygge. Vejret har bare at arte sig! 

Når humøret ikke er højt

Nogle gange driller mit humør og jeg er en rigtig strid dame. Sådan er det i dag. Jeg har en ubeskrivelig lyst til at skælde ud, råbe og trampe hårdt i gulvet.

 Det er bestemt ikke pænt, det ved jeg. Jeg trækker mig tilbage for en stund for at undgå at støde ind i manden og sønnen. De er uden skyld og skal ikke lide overlast af mit dårlige humør. 

Måske er det vejret, der er grå og trist, måske er det rodet i huset eller måske er det bare fordi at det er sådan at være mig. 

Jeg elsker min hverdag og mine nye funktioner på arbejdet, hvor jeg udfordres og får mulighed for at lave noget andet end hvad jeg normalt har gjort. 

Vores mellemste datter har haft pitstop her hjemme i to år. Nu skal hun videre, det glæder mig... Huset er ikke stort nok til 4 voksne mennesker. Men det er også lidt vemodigt, at skulle undvære hende i dagligdagen. 

Måske er det ændringer og rod der er skyld i mit dårlige humør. Så nu vil jeg ... Ta daaaa gøre noget ved det. :) 

Bedste medicin

Jeg bruger en stor del af min tid på ham her. Han er fantastisk og giver mig ro til sætte tankerne på plads.

Arbejdslivet, der hvor jeg tjerner penge til de nødvendigheder der er i hverdagen, har budt på store forandringer som betyder at jeg ryster mine fjer lidt. 

Jeg elsker det nye, men mange ting som ikke endnu kan køres på rygrad, skal sættes på plads og huskes. Jeg glædes over forandringen og elsker alt det nye. - Og lige med et, så banker minsandten også julen for døren. Hvor kom dog den fra... Jeg kan ikke forstå det allerede er nu. 

Jeg har i dag bagt en omgang pebernødder, en fridag midt i alt kaos, fik mig i gang. Der er vasket tøj, som lagt sammen og på plads. Lige om lidt vil jeg køre ud og handle ind til aftensmaden. 

Jeg render dog stadig rundt i nat t-shirts og morgenhår, så måske jeg skulle rette lidt på det, inden jeg finder nøglen til bilen frem. 

Jeg tænker og nyder stilheden og pladsen til tankerne. Det der sker rundt om i verden er ikke særligt rart og kan ikke sættes på plads med ord. Jeg bliver bange og bekymret for fremtiden for mine børn og børnebørn. Jeg er ked af alle dem der har mistet og nu sørger i en tid, hvor der skulle være glæde og varme. 

Der mangler ord... 

Acceptere begrænsninger

Jeg kan skrive fleksjob ansat pædaogog på mit visitkort. Altså hvis jeg ville... 

Problemet er bare, at jeg har så svær ved at acceptere dette, for jeg prøver at undgå at skulle skilte med, at jeg ikke kan klare en almindelig ansættelse. Der ligger sig altid en "dyne" af ting folk tænker om det og snakken bliver tung og tyk af noget der kunne ligne misundelse, mistro og fordømmelse. 

Jeg har efterhånden fået min hverdag til at fungere, i gode perioder føler jeg, at det hele køre på skinner og at min verden er helt i vater. 

Jeg kan handle og reagere hensigtsmæssigt igen. Men altid mangler jeg noget, nemlig, min evne til at huske. Det er det allersværeste at acceptere. - Jeg går i panik, når jeg mærker hukommelsen svigter f.eks. Midt i en samtale, eller når jeg er på vej fra A til B. Jeg bliver mindre forskrækket, når det er langtidshukommelsen der svigter. Det kan jeg bedre undskylde og finde forklaring på. 

Jeg har lært at tage hensyn til begrænsningerne og forsøger af bedste hjerte at være "god nok" og følge med både privat og arbejdsmæssigt. 

" Mavepumperne" kommer dog pludselig ud af det blå og hver gang bliver jeg lige overrasket (og bange) 

Hvorfor skriver jeg dette ? Tjaaa har bare lige igen mødt den der mistro og mistillid. Er bare lige igen blive stemplet på en forkert og uhensigtsmæssig måde som gør, at jeg igen må slås for noget der er vigtigt. 

Suk .... Men heldigvis skinner solen, efterårets farver er smukkere end smuk. Musikken i højtaleren er skøn og mine symaskiner står klar. 

Hvad var det nu, jeg ville sy i dag ? 

Snøft og ynkelig

Nogen gange virker det bare ikke let, at finde ud af hvad lysten er til. 

Jeg ved godt hvor "skoen klemmer" men kæmper alligevel i mod. Måske fordi jeg ikke selv tror på det, eller måske fordi andre drager forhastet konklusioner som venligt og omsorgsfuld bliver fortalt mig. 

Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg hader at være syg, handlingslammet og træt. 

Det startede med en masse nys og stoppet næse forsatte med ondt i halsen og ørene. Men jeg lagde mig ikke under dynen, for kan man det når man har familie? Tror det er de færreste mødre der trækker stikket ud 100 % 

Personlig er jeg slet ikke god til det. Jeg bliver sur, gnaven og mister overblikket, mens jeg lige snupper en dag mere på jobbet. Det koster og min fornuftig fortæller mig gang på gang, at tiden med dårligdom ikke bliver forkortet af at lege "helt" 

Jeg kan tælle 14 dage nu, hvor jeg har kæmpet lidt mere end sædvanligt. 

Men får jeg overtalt mig selv om at komme til læge for at blive podet i halsen? Nææ nej, næ næ !Jeg tror hele tiden det bliver bedre i morgen. 

Mit sind bliver fejlvurderet både af mig selv og af andre. Bekymret bliver jeg spurgt " går det ikke så godt? Er du lidt ked, stresset eller nervøs?" 

Nogen gange hopper jeg selv med på "vognen" - uh det er godt nok blevet mørkt om morgen... Jeg er dvask og uoplagt.. Kan ikke tage mig sammen og sover hele tiden... Jeg er nok på vej ned ? 

Men ærlig talt... Jeg er sgu bare fysisk syg. Ondt i hals, øre og mave. Det kan JEG også blive. 

Husk det nu. Frk. Aldrig sengeliggende. 

Ferie i Karrebæksminde

Tiden hvor der er tid og plads til tankerne. 

Feriens første uge er i morgen slut. Jeg har det lidt skidt med tiden, vil altid gerne have nået noget andet end det jeg nåede. Det er både frustrende og utaknemmeligt, jeg ved det og prøver virkelig at lærer at leve i nuet. 

I dagen vågnede vi tidligt, ved at regnen trommede hårdt mod campingvognen tag. Vinden ruskede så vognen og teltet knirkede faretruende. Lørdag morgen startede med en hel anden melodi, end den de andre dage på campingpladsen var startet med. 

Vores ferie startede fredag eftermiddag. Vi var trætte og ferietrængende så efter et kort husmøde besluttede manden og jeg, at vi ikke ville stresse for at komme afsted med campingvognen. Vi ville lade tilfældigheden råde for bestemmelsesstedet og havde kun bestemt at ferien skulle foregå på Sjælland. 

Så mandag morgen pakkede vi i roligt og anstændig campingvognen med tøj og lidt madvare. 

På forunderlig vis blev vi enige på en resteplads, at vi skulle til Karrebæksminde og holde ferie der. 

Næstved er min barndomsby. Her bor stadig lidt familie, som jeg dog ikke ser ret meget. Byen og området rummer så mange minder. Karrebæksminde var stedet min mor tog min lillebror og mig med ud til når der skulle bades. Vi havde madpakker, håndklæder, badetøj med. Brugte tiden i sandet og vandet, afsluttede dagen med en stor is inden vi kørte tilbage til Næstved solvarme og dejlige trætte. 

Dagene her i Karrebæksminde er gået meget hurtige. Solen har været gavmild og vi har nydt fiske måltider både i campingvognen og i en lille hyggelig fiskebutik. Vi har spist menuer de kaldes græshoppe og fladpande. Græshoppe er opkaldt efter broen der holder Enø og Karrebæksminde sammen. 

Campingpladsen er meget fin, ren og hyggelig. Vores udsigt ned til fjorden er fantastisk og vi er alle tre kommet ned i feriegearet, hvor vi lader tingene ske i langsomt tempo uden faste spisetider og faste planer. Fredagen endte med et storslået fyrværkeri på pladsen, som havde holdt åbent hus hele dagen. 

Trætte og godt møre faldt vi i søvn. 

Mine ben gjorder ondt af de 490 trappetrin som vi havde klaret på Møns klint, så da jeg vågende ved lyden af blæst og regn havde jeg slet ikke lyst til at stå op. Modet og troen på at dagen kunne ende godt var meget lang væk. Men dagen startede og jeg kom op til den velduftende kaffe vi havde købt i Stege og som manden havde brygget. Vi valgte at tage en tur ud i verden for at se på nogle af de loppemarkeder der annonceres på skilte, rundt ved vejene. Vejret blev pludseligt rart og mildt igen. 

Jeg fik købt lidt tøj og en fin køkkenrulle holder, inden vi kørte tilbage til pladsen og nød det sidste gode vejr. Nu er det igen blæsende og regnen har været forbi. Jeg må heller få tøjet fra snoren hentet ind, inden jeg går op og gør mig natteklar i toiletbygningen. 

I morgen er endnu en ny feriedag og det er kun den sidste feriedag af min første brugte ferieuge. Jeg har stadig to uger tilbage, hvad er der lige at ynke over ? 

Konfirmationer på samlebånd.

I lørdags var vi til vores 2. Konfirmation i år. Det var en fantastisk fest med en smuk ung konfirmand, akkurat som da vi var afsted for 14 dage siden. 

På fredag skal vi afsted igen. Jeg ved at den unge fyr glæder meget og at planlægningen har været i gang meget længe. Jeg glæder mig, ikke kun fordi jeg er sikker på at festen bliver fin og god, men også fordi der denne gang kun er 15 min transport. 

Min krop er øm og stiv efter de mange timer i bilen. Turen til Sjælland tager ca. 3 timer og 30 min hver vej. Men godt med pauser er nødvendige når vi er 5 voksne i en Berlingo, så vi brugte ca 8 timer på turen.  Uheldigvis var de to første konfirmationer, begge på Sjælland. 

 Knæ og hofte er stiv og knirker som en rusten låge. Jeg trænger til opvarmning og bevægelse. - tror det kommer automatisk i denne uge... Næste gang jeg skal igennem samlebånds konfirmationer, tror jeg forberedelsen må være noget med varmepude, støttestrømper og optræning. 

Weekend.

Så kom weekenden i hus. 

Nu er friuge afprøvet og trods manglende energi og dermed manglende aktivitet, så tror jeg bestemt det bliver en vane som jeg kun kan synes om. 

Solformørkelsen var ikke til at få øje på her. Vejret var gråt og skyerne hang lav over hele området. 

Formiddagen blev brugt med noget af det bedste der findes og som må være den bedste medicin for et vintertræt sind. Ude ved hestene. Det var koldt men dejlig forfriskende. 

Eftermiddagen og aften blev brugt på arbejdet med en rolig aftenvagt. Så blev det weekend og her sidder jeg så... 

Jeg kan se frem til en arbejdsuge hvor arrangement er nødt til at være i første række, når jeg vælger at planlægge energi forbruget. Fint med mig, arbejdet er jo nødvendigt for at der kommer mad på bordet.

Weekenden er uplanlagt og dermed fri til leg, det kan kun blive godt. Vejret er blæsende og regnfuld så indendørs aktivitet vælges. Der må hygges maks med stearinlys, varme drikke og måske en hjemmebagt kage til eftermiddagens kaffe. 

Vasketøjet, som jeg dumt lod være på det vakkelvorne tøjstativ var væltet, så det er en "ommer" - dumt, må man sige. 

 

En hverdag med fri

Så blev det mandag og familien er taget ud i verden for at passe deres. Jeg har fri og kan derfor starte dagen i et roligt tempo.  Starter med en kop duftende kaffe, rolig musik i baggrunden og en lille portion havregryn med rosiner og bliver klar til et langt bad. 

Mine mål i dag, må ud over vasketøj, være støvsugning og gulvvask. Elsker duften af træ og sæbe. 

Måske skal der motioneres lidt symaskine og ellers er det også fint. Lysten skal være der. 

Fødselsdag i går med mange menneske, skaber behov for enetid og genopladning så slowmotion er kodeordet i dag. 

Enya har fedte vinduerne til. Hun elsker sin udkikspost og jeg har opgivet at ændre det. Så måske vinduerne får en let tur med vand og sæbe. Men kun måske, først skal jeg vågne. 

3 gange fødselsdag

Fik lige syet et juletræstæppe til vores ældste datter og svigersøn som blev afleveret med gaverne til drengene den 23./12. 

Min trofaste symaskine valgte at at "stå af" ligeefter så nu kan jeg hverken se hvad jeg syer, hæfte eller tråde maskinen. Suk. 

Juleaften skulle holdes ved ældste datter, deres børn holdte jul ved henholdsvis deres far og mor. Så en stille jul, med god mad, rødvin og spil. Vi hyggede og kom sent hjem i vores egen seng. 

Så var der dømt ro i huset den 25./12. Jeg trissede rundt i nattøj hele dagen og synes det var så tiltrængt og fortjent. 

Den 26./12. Sønnen fyldte 15 år. Forstår ikke hvor tiden er blevet af og synes ikke det er længe siden jeg stolt kørte rundt med barnevogn. Men med de 1,95 cm som han er skudt i vejret med, må jeg indse at det ER 15 år siden. Han blev vækket med sang og morgenmad på sengen. 

I dag fylder ældste datter 30 år og jeg  fylder i overmorgen 51 år. Vi havde valgt at slå vores fødselsdage sammen og inviterer den nærmeste familie i dag. 

Klog af skade, ved vi hvor svært det er at kalde sammen til fødselsdag her i julen pga. Traditioner og julefrokoster. Netop derfor har jeg ikke brudt mig særligt meget om at holde fødselsdag og ofte "hoppet" let og elegant over min egen fødselsdag. Som regel  har jeg haft fri, og er blevet vækket med kaffe på sengen og gaver. Jeg nyder at have tiden og hyggen med mand og børn, og vil helst ikke have for meget festivas på denne dag. 

I dag inviterede vi 20 mennesker, 4 voksne og 2 børn meldte fra. 

Det var hyggeligt og let fordi vi havde valgt at låne lokale på mit arbejde. 

Tiden går

Tiden går og pludselig er vi i 2015.

Der sker lidt her og der. Jeg træder hårdt i pedalerne for at komme op på toppen. Det kommer jeg, men svingende er abnorme og kræver at balancen findes. 

Søndag sidder med kaffen og iPaden, alene da resten af husets både tobenet og firebenet sover endnu. 

Planerne for i dag er at ordne vasketøj, vaske trappen, fodre heste og fejring af en lille et årige prinsesse. Jeg balancere rundt og prøver at adminstrere energien der er på kontoen, så der er råd til det hele. 

Vejret har været så skønt de sidste par dage. 

Jul 2014

I morgen er det juleaften, der er længe længe til. :) 

Tjaa måske ikke... Men vi nåede i mål og jeg tror at alle gaver er købt. 

I år holder vi jul ved ældste datter og kæresten. Jeg har kun til opgave og lave ris alament. Så det er let og meget afslappende. Alligvel er køleskabet fyldt til briste punkt og jeg tror vi vil kunne klare et par uger, hvis der skulle komme snestorm. :) 

I morgen tidligt pyntes træet som er sat i fod og ind i stuen for at "falde" til. Juleroen har "fanget" mig nu. 

Vi har i år valgt at slå alle tre fødselsdage sammen og jeg tror det hjælper lidt på den stress, der hver gang overrumpler mig. Jeg orker nærmest ikke noget på min fødselsdag den 29./12. Efter vi har fejret jul, Sønnens fødselsdag den 26./12, datterens den 27./12 

Glædelig jul 😃

Juleferie

Det må absolut være fortjent med ferie, når man (læs jeg) glemmer hvad man (læs jeg) har givet lov til.

Siden jeg kom hjem fra USA har jeg kørt i "overhalingsbanen" det har været nødvendigt og ikke selvvalgt. Jeg har set frem til de 11 fridage som et mål der skulle nås, og sat næsten alt andet på en velvalgt P. Plads. 

Nu er målet nået og jeg kan trække ind til siden og lade andre drøne rundt i overhalingsbanen. 

Den koncentration og travlhed som jeg har været styret af, begyndte at "koste" først med hovedepine, søvnløshed og mistet overblik - og nu en ekstrem svimmelhed som kommer og går meget pludselig. 

I går aftes gik jeg endelig hjem efter at have afsluttet dagens dont og mærkede at jeg igen kunne trække vejret lettet igen. Det føles godt at vide at 11 dage uden job, lå helt ubrugt og ventede på mig.

Det var rent fryd, at kravle i seng og IKKE sætte alarmen på iPhonen. 

Ikke mange tanker nåede, at løbe igennem mit hovede før jeg sov.  Jeg vågende kl 6, hvor jeg normalt er nødt til at stå op, men vendte mig og sov til kl 9. Så skønt!!!!!!

Huset bar præg af manglende opmærksomhed så stille og roligt fik jeg ryddet op. Rengøringen må vente, for jeg har haft brug for mange pauser og hvil i løbet af dagen. 

Jeg er træt og lettere irritable og forsøger at undgå at lade det gå ud over min stakkels familie. Svimmelheden er ved at fortage sig så jeg må finde P.Pladsen og komme i gang med noget af alt det der høre julen til. Men .....

I morgen skal vi til Sjælland og fejre et hold tvillinger der bliver 18 år. Jeg vil så gerne være frisk og klar. 

At denne omgang er lidt mere alvorlig end tidligere opdagede jeg da jeg pludselig kunne huske at jeg havde givet min søn lov til et eller andet, men overhovedet ikke kunne komme i tanke om hvad .... 

Sønnen fortalte mig det og heldigvis synes jeg stadig det er en god ide ;-)

Nu er der dømt afslapning. !!!

Weekend med jul

Så blev det søndag.

Tankerne er kommet mere på plads, og der er lagt noget der kunne minder om en plan. Jeg har fundet vejen igen. 

Noget helt andet er....... det er første søndag i advendt, så der skal jules og gøres klar til den hyggelige december. 

Jeg vil gerne:

Lave adventskransen 

Folde juletræer

Flette sølv og hvide stjerner

Pynte ved fordør

I skoven efter kogler og mos

Have en pyntegren sat op 

Laves havregrynskugler

Bages pebernødder 

Først skal hestene fodres og senere skal vi til jule tam tam ved mor. 

Ryster og fryser fordi:

Veje skal vælges med omhu når lysten til, at fare vild ikke er tilstede.  

Nye valg skal træffes for at kunne forsætte i det rigtige spor. 

 Opladning og afladning skal helst være i vatter, da hverken det ene eller andet dur, hvis der skal være aktivitet med kvalitet. 

Råkoldt gråvejr på en lørdag, hvor tankerne ikke kan finde pladsen. Der søges efter ro og forståelse i tankerne, med en god portion selvindsigt som ikke synes tydeligt nok, for andre end mig selv. 

Hvad blev der  dog af det jeg allerede har sagt? Hvorfor er det nødvendigt at gentage? Hvad blev der af forståelsen og det der fysisk stod klart?

 Er selvindsigt i virkeligheden et fatamorgana som ikke findes ?

Kaffe i koppen, ro i huset og blødt tøj. Hvis timerne forsvinder i dag uden resultat, må jeg forsøge at hæve mig op til en ny omgang i morgen. Mit mål er at komme på plads i mave og hoved, uden at miste overblikket for at kunne ihverksætte en aktiv handling. 

Sejt træk.... Men jeg kommer i mål. Det skal jeg og det vil jeg! 

Studietur

I går, lige over middag, landende jeg i trygge rammer hjemme ved min dejlige familie. Træt med en god portion oplevelser i baggagen. 

En uge i USA med nogle skønne kollegere. Vores mål har været, at  på nært hold, at suge gode ideer omkring arbejdet med hjemløse, som efter en transformation kan bruges på "vores" farm. 

Lørdag den 8./11. Kl. Kvalmende tidligt, mødtes vi på "farmen" hvor to allerede opvarmede biler stod klar til at transportere 11 spændte folk til Billund.

Kl. 6.00 sad vi i det første fly med næsen vendt mod Amsterdam. Efter 5 1/2 time forsætte turen til New York hvor vi blev modtaget af to skønne kvinder der ville guide og fortælle. 

Fra  John F Kennedy AirPort blev vi kørt til West Harlem og indlogerede på et vandrehjem hvor værelserne var meget små og med køjesenge. Fælles bad og toilet på gangen, som skulle deles af mange. Vi mødte nogle lokale der så ud til at bo der perpement. Bl.a en sød ældre dame der trissede rundt i en lyserød syntetisk morgenkåbe. 

Den sidste rest eftermiddag blev brugt i Byen, hvor vi sugede stemning og oplevelser til os i en rus blandet af træthed, pjat og stor taknemmelighed for at have fået denne mulighed. 

Aftensmaden blev indtaget på en restaurant, hvor vores hudfarvede tydligt skiltet sig ud. Maden var fin og  anderledes end hvad vi kender,  men smagte rigtig godt. 

Forsættelse følger :)

Perfekt weekend aktivitet

Her leves .. Og uha som der leves. 

I dag søndag og med en time ekstra at sove i. Jeg kom alligvel ret sent op men pyt der er plads til den slags på en søndag. 

I dag er vi så heldige at regnen holder pause, en vind har overtaget så der er håb for den mudrede mark. 

Manden og jeg har har været på kæreste weekend på Bugge hotel ved Viborg. Skønt med tid til at snakke og være sammen. Det kæmpe store fiskebord var ekstremt lækker. Det er klart noget der skal gentages. 

Vi havde et lille bord i blibiotekket, hvor vi kunne snakke og hygge uden andre afbrydelser end når tjenerne kom forbi og tilbød opfyldning, sød dessert, kaffe osv. Skønt for sjæl og mave. 

Aften efter havde manden bestilt bord ved en vildt aften i Herning. Rent egoist weekend som egentlig burde gentages lidt oftere, nu hvor vi ikke har små børn længere. Det var råhygge og hverdagen bliver lettere fordøjelig efter den slags oplevelser sammen. 

Samme weekend kom en barndomsveninde på besøg og vi tog en ridetur sammen med en af de piger jeg har opstaldning med. 

Vejret viste sig fra den pæneste side og vi havde fået alt for meget tøj på. 

Denne weekend foregår i et anderledes tempo. Jeg havde gæst hele dagen i går, mens manden og sønnen var til nettræf. Naboen kom med frisk bagte boller og jeg selv havde bagt birkes og kanel snurre. Aften sluttede med en god film. 

I dag er målet at få ordnet lidt praktisk på hjemmefronten, og gøre klar til ugen med de mange aftaler. 

Jeg er ved at tænke frem til studietur til USA. Der skal findes og planlægges nødvendige Klunds. 

Men først skal der gøres klar til afslutningen af et diplom kursus som skulle gøre mig til Mentor. 

Tjow livet leves og det er ikke så skidt endda at være i mit sted.