Min trofaste symaskine valgte at at "stå af" ligeefter så nu kan jeg hverken se hvad jeg syer, hæfte eller tråde maskinen. Suk. Juleaften skulle holdes ved ældste datter, deres børn holdte jul ved henholdsvis deres far og mor. Så en stille jul, med god mad, rødvin og spil. Vi hyggede og kom sent hjem i vores egen seng.
Så var der dømt ro i huset den 25./12. Jeg trissede rundt i nattøj hele dagen og synes det var så tiltrængt og fortjent.
Den 26./12. Sønnen fyldte 15 år. Forstår ikke hvor tiden er blevet af og synes ikke det er længe siden jeg stolt kørte rundt med barnevogn. Men med de 1,95 cm som han er skudt i vejret med, må jeg indse at det ER 15 år siden. Han blev vækket med sang og morgenmad på sengen.
I dag fylder ældste datter 30 år og jeg fylder i overmorgen 51 år. Vi havde valgt at slå vores fødselsdage sammen og inviterer den nærmeste familie i dag.
Klog af skade, ved vi hvor svært det er at kalde sammen til fødselsdag her i julen pga. Traditioner og julefrokoster. Netop derfor har jeg ikke brudt mig særligt meget om at holde fødselsdag og ofte "hoppet" let og elegant over min egen fødselsdag. Som regel har jeg haft fri, og er blevet vækket med kaffe på sengen og gaver. Jeg nyder at have tiden og hyggen med mand og børn, og vil helst ikke have for meget festivas på denne dag.
I dag inviterede vi 20 mennesker, 4 voksne og 2 børn meldte fra.
Det var hyggeligt og let fordi vi havde valgt at låne lokale på mit arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar