Nu, lige nu.

Hvorfor der ikke bliver skrevet på den her blog, er en gåde. Jeg har lysten og næsten også tiden. 

Men hver gang et indlæg ligger klar og skal sendes, trækker jeg vejret endnu en gang og får overbevist mig selv om, at indlægget ikke er nødvendig. 

Nogen gange tænker jeg, at der må en forklaring til. En forklaring og fortælling om alt det der er sket siden sidst. Men hvorfor egentlig det? Så pyt, blev der sagt nu starter jeg her i det nu, som er lige nu. 

Jeg er i en zone, hvor alt omkring mig skifter. Jeg elsker når der sker noget, men samtidig bliver jeg så træt af alt det nye og alle de nye ting som jeg forsøger at finde fodslaw i. 

Jeg troede,  jeg kendte de folk, som jeg har været kollegere med i snart 12 år. Men ikke nikke nej om jeg gør det. Jeg har fundet nye svage OG stærke sider både ved dem og ved mig selv. Alt det fordi jeg har skiftet plads og rolle. 

Det nu, der er lige nu er grænseoverskridende og jeg forsøger ihærdigt at holde næsen oppe og fødderne på jorden. 

Det er det, som fylder lige nu. 

Jeg er dybt taknemlig for veninder der holder fast og står og griber mig, hver gang jeg falder. 

 Jeg bruger min lille bil hver dag. Den kunne godt se ud til at trænge til lidt omsorg. 

 Måske jeg skal øve lidt mere i selvforkælelse og gøre mere i de ting, som jeg ville ønske jeg gjorder. 

Der en nogen i huset, der er gode til det.