Det er bestemt ikke pænt, det ved jeg. Jeg trækker mig tilbage for en stund for at undgå at støde ind i manden og sønnen. De er uden skyld og skal ikke lide overlast af mit dårlige humør.
Måske er det vejret, der er grå og trist, måske er det rodet i huset eller måske er det bare fordi at det er sådan at være mig.
Jeg elsker min hverdag og mine nye funktioner på arbejdet, hvor jeg udfordres og får mulighed for at lave noget andet end hvad jeg normalt har gjort.
Vores mellemste datter har haft pitstop her hjemme i to år. Nu skal hun videre, det glæder mig... Huset er ikke stort nok til 4 voksne mennesker. Men det er også lidt vemodigt, at skulle undvære hende i dagligdagen.
Måske er det ændringer og rod der er skyld i mit dårlige humør. Så nu vil jeg ... Ta daaaa gøre noget ved det. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar