Feriens første uge er i morgen slut. Jeg har det lidt skidt med tiden, vil altid gerne have nået noget andet end det jeg nåede. Det er både frustrende og utaknemmeligt, jeg ved det og prøver virkelig at lærer at leve i nuet.
I dagen vågnede vi tidligt, ved at regnen trommede hårdt mod campingvognen tag. Vinden ruskede så vognen og teltet knirkede faretruende. Lørdag morgen startede med en hel anden melodi, end den de andre dage på campingpladsen var startet med.
Vores ferie startede fredag eftermiddag. Vi var trætte og ferietrængende så efter et kort husmøde besluttede manden og jeg, at vi ikke ville stresse for at komme afsted med campingvognen. Vi ville lade tilfældigheden råde for bestemmelsesstedet og havde kun bestemt at ferien skulle foregå på Sjælland.
Så mandag morgen pakkede vi i roligt og anstændig campingvognen med tøj og lidt madvare.
På forunderlig vis blev vi enige på en resteplads, at vi skulle til Karrebæksminde og holde ferie der.
Næstved er min barndomsby. Her bor stadig lidt familie, som jeg dog ikke ser ret meget. Byen og området rummer så mange minder. Karrebæksminde var stedet min mor tog min lillebror og mig med ud til når der skulle bades. Vi havde madpakker, håndklæder, badetøj med. Brugte tiden i sandet og vandet, afsluttede dagen med en stor is inden vi kørte tilbage til Næstved solvarme og dejlige trætte.
Dagene her i Karrebæksminde er gået meget hurtige. Solen har været gavmild og vi har nydt fiske måltider både i campingvognen og i en lille hyggelig fiskebutik. Vi har spist menuer de kaldes græshoppe og fladpande. Græshoppe er opkaldt efter broen der holder Enø og Karrebæksminde sammen.
Campingpladsen er meget fin, ren og hyggelig. Vores udsigt ned til fjorden er fantastisk og vi er alle tre kommet ned i feriegearet, hvor vi lader tingene ske i langsomt tempo uden faste spisetider og faste planer. Fredagen endte med et storslået fyrværkeri på pladsen, som havde holdt åbent hus hele dagen.
Trætte og godt møre faldt vi i søvn.
Mine ben gjorder ondt af de 490 trappetrin som vi havde klaret på Møns klint, så da jeg vågende ved lyden af blæst og regn havde jeg slet ikke lyst til at stå op. Modet og troen på at dagen kunne ende godt var meget lang væk. Men dagen startede og jeg kom op til den velduftende kaffe vi havde købt i Stege og som manden havde brygget. Vi valgte at tage en tur ud i verden for at se på nogle af de loppemarkeder der annonceres på skilte, rundt ved vejene. Vejret blev pludseligt rart og mildt igen.
Jeg fik købt lidt tøj og en fin køkkenrulle holder, inden vi kørte tilbage til pladsen og nød det sidste gode vejr. Nu er det igen blæsende og regnen har været forbi. Jeg må heller få tøjet fra snoren hentet ind, inden jeg går op og gør mig natteklar i toiletbygningen.
I morgen er endnu en ny feriedag og det er kun den sidste feriedag af min første brugte ferieuge. Jeg har stadig to uger tilbage, hvad er der lige at ynke over ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar