Der er bare sket så meget, siden den dag hvor jeg for første gang sad med Zebbe i armene. Jeg kan endnu huske den følelse som den lille dreng satte i gang. Stolthed og dyb ærbødighed over livets gang, usikkerhed og nervøsitet over alt det slemme, han kunne blive ramt af. Lykke og glæde over at min ældste datter havde født og dermed fik sin nye rolle som mor. Tanker som, at jeg ikke er udødelig og måske kunne miste muligheden for at følge med i Zebbes opvækst - uha.....
Føleserne er der stadig og jeg knuselsker dette lille blide væsen. Min familie betyder alt for mig... uden dem var jeg 0.
Hovsa... dette indlæg skulle have handlet om nogle af de kreativiteter, jeg har fået udviklet i den senere tid. billedet øverst dumpede op, da jeg endelig fik overført billeder fra iphonen, som det første og puf .... tankerne fløj afsted.
Men tilbage til emnet: denne lille kanin fik jeg syet til en af ældstes veninder, da hun skulle have sit første barn. En magen til blev syet til en af hendes andre veninde - men den var med drengefarver...
Jeg har fået syet en del til Zebbe - og ser med glæde at min datter er glad for det og bruger det.
Min første dukke .. århhh ham, er jeg tilfreds med. Selvfølgelig har jeg købt og brugt dukkebogen fra hende her
http://tusindfryd-blog.blogspot.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar